AI har fyldt i danske virksomheder de seneste år. Men i mange ledelsesrum er det blevet til mere snak end handling.

Det er en underlig stillestående følelse. Som om alle venter på, at nogen siger noget, der peger fremad.

Og jo længere tid der går, desto sværere bliver det at sige højt, hvor usikker man egentlig er.

Det er noget, ledere ofte betror mig, når vi starter et samarbejde: At de føler sig utilstrækkeligt klædt på til at træffe beslutninger om AI. At de føler sig bagud. Og at de føler sig alene med tvivlen.

Det er de dog langt fra. De fleste står faktisk i det samme dilemma: AI er allerede trådt ind ad døren - længe før modenheden til at lede det.

Når ingen beslutter, beslutter alle selv

Når ledelsesmæssig retning mangler, opstår et tomrum.

Nogle steder udfyldes det af velmente, men uhensigtsmæssige regler. Regler, der sjældent dæmmer op for usikkerheden - men i stedet sender brugen af AI ned i organisationens hjørner, hvor ingen rigtig ved, hvad der foregår.

Andre steder begynder organisationen at improvisere. Nogle går i gang. Andre venter.

Resultatet er en slingrekurs, hvor AI forbliver et individuelt initiativ, ikke en fælles retning.

Pas på - AI får arbejdet til at ligne færdigt arbejde

Slingrekursen skaber vidt forskellige måder at bruge AI på - med varierende kvalitet og uden fælles standarder.

AI kan gøre arbejdet hurtigere - men også få opgaver til at se færdige ud, længe før de faktisk er det.

Nogle medarbejdere får stærke resultater, fordi de ved, hvordan værktøjerne skal bruges. Andre afleverer noget, der ser overbevisende ud, men mangler substans, logik eller faglig dybde.

Forskellen vokser ikke mellem dem, der bruger AI - men mellem dem, der kan bruge det rigtigt, og dem, der tror, de gør det.

Uden den nødvendige viden bliver kvaliteten tilfældig - og risikoen usynlig.

Myten om organisk læring og hvorfor AI-kompetencer ikke smitter

I usikkerheden opstår et naturligt håb - især i ledelseslaget:

At de få, der har været på kursus, lærer resten op. At kompetencerne spreder sig af sig selv. At det bliver "noget, vi bare får ind under huden".

Men sådan udvikler modenhed sig sjældent.

Organisk læring skaber spredning - ikke struktur. Og spredning uden retning forstørrer forskellene i både kvalitet og sikkerhed.

Det, der føles som tålmodighed, bliver i praksis passivitet.

Hvad AI-modenhed egentlig betyder (og ikke betyder)

De fleste organisationer mangler ikke ambitioner for AI - de mangler et fælles ståsted.

Modenhed handler ikke om teknik. Det handler om, at mennesker arbejder efter de samme principper: kvalitet, ansvar, fælles sprog og en praksis, der faktisk kan tåle hverdagen.

Det kræver tre ting, som sjældent opstår af sig selv:

At alle har en grundlæggende forståelse af, hvordan generativ AI fungerer i praksis
At man ved, hvilke opgaver teknologien kan løfte - og hvilke den ikke kan
At organisationen har en fælles, tryg måde at bruge AI på


Det er ikke projekter, der skaber den udvikling. Det er ledelse.



AI er her. Nu er spørgsmålet ikke teknisk - men ledelsesmæssigt.



Hvis du er nysgerrig på nogle af de typiske udfordringer, jeg ser, når virksomheder forsøger at få greb om AI, kan du læse videre her.